Billedbehandling

I gamle dage (for ikke så længe siden endda) var fotografier noget man fik fremkaldt i en fotobutik og hentede i en pose. Havde man knipset en rulle film med 36 billeder endte det typisk med at kun nogle få billeder blev rigtig gode efter fremkaldelsen, mens resten var uskarpe, dødkedelige eller grimme i farverne.
Sådan er det ikke i dag, hvor billederne er blevet digitale. Nu kan vi selv rette skønhedsfejl, sortere i vores billeder, kassere svipserne og selv vælge at printe dem ud vi vil bruge.

Nettet er fyldt med onlineværktøjer og programmer, som man kan bruge til at redigere sine billeder med. Det kan være alt fra beskæring til justering af farver, lys eller størrelse, men det kan også være redskaber (filtre og effekter) du kan ændre selve motivet med, f.eks. for at få et foto til at ligne en blyantstegning eller et akvarelmaleri eller du kan bygge collagebilleder sammensat af dele fra forskellige billeder. Mulighederne er rigtig mange, og selv som nybegynder kan man komme rigtig langt hvis man har værktøjerne til det..

Der findes professionelle billedbehandlingsprogrammer, som koster en million, men her på siden finder du links til onlineværktøjer og gratis programmer, som alle kan bruge:



 "Cut my pic" er et supernemt onlineværktøj til billedredigering. Med det kan du lave helt grundlæggende ændringer, f.eks. justere billedstørrelse/skarphed/kontrast, tilføje skygge under billedet, rundede hjørner, farvefiltre eller reflektion. Når du har uploadet det billede du vil arbejde med vælger du indstillinger i værktøjsmenuen og trykker på "Preview" for at se dine ændringer. Når du er tilfreds med ændringerne trykker du på "Done"-knappen og får herefter mulighed for at gemme billedet (som en .jpg-fil) eller dele det med andre via e-mail, Facebook eller Twitter.



  
"Photofunia" er en webside, hvor du kan lege med dine billeder. Du kan f.eks. uploade et portrætfoto og indsætte det i en skabelon eller lægge et filter med en fotoeffekt henover billedet. Der er også skabeloner, hvor du kan indsætte en tekst efter eget valg. Siden har et kæmpe udvalg af skabeloner og filtre du kan lege med.


På websiden "Big Huge Labs" kan du også kan uploade billeder og boltre dig i sjove skabeloner og billedeffekter. Siden har alt fra en pasfotoautomat til værktøjer du kan lave kalendere, collager, plakater, spillekort og meget andet med.














Ingen kommentarer:

Send en kommentar